Sinne Eeg Group på Julins


( Photo by Stephen Freiheit )

I tæt samarbejde med manager Lars Eeg og med økonomisk støtte fra kulturministeriet er Julins Café Bedste i Nibe utrolig stolte over at kunne præsentere en eksklusiv intimkoncert med Sinne Eeg Group på caféen torsdag d. 3. september 2020 kl. 18.00 for blot 40 gæster.

Program for aftenen:
Kl. 18.00 Aftenen indledes med Julins lækre tapastallerken
Kl. 20.00 Koncert starter
Kl. ca. 22.00 Koncerten slutter
Kl. ?? Caféen lukker

Sinne Eeg, vokal
Jacob Christoffersen, piano
Lennart Ginman, bas
Zoltan Csörcz, trommer

Intet mindre end 3 tidligere Ben Webster prisvindere kan man denne aften opleve på samme scene. Tilsammen udgør de Sinne Eeg Group. Så bliver det ganske enkelt ikke meget bedre.

Der vil blive blandt andet blive spillet sange fra Sinne Eegs seneste albums “We’ve Just Begun”, som blev indspillet med DR Big Band og udgivet i november 2019. Dette album indeholder 5 helt ny komponerede sange fra Sinnes hånd.Sinne Eeg er kendt for at være, om muligt, endnu bedre live end på cd. Hendes koncerter kendetegnes ved stort nærvær, humor og et enormt musikalsk overskud, som bl.a. kommer til udtryk ved, at der i den grad leges og tages chancer på scenen – ikke mindst i hendes suveræne scat-sang, som må betegnes som værende i verdensklasse.

Den hjemlige jazzscene har Sinne Eeg allerede indtaget og hun er ved at have godt fat i udlandet, som USA, Japan, Kina, Frankrig, Norge og Sverige.I 2007 fik Sinne Eeg fik sit store gennembrud med cd’en “Waiting For Dawn” i 2007 og har ikke siden set sig tilbage og modtaget flere danske jazzpriser.Jacob Christoffersen er aftenens pianist. Hans eminente timing, kreativitet og lyriske sans gør enhver koncert med ham til en oplevelse. Han og Sinne Eeg har gennem en lang årrække været faste samarbejdspartnere.

Lennart Ginman er en af de mest kreative bassister i landet og mest kendt for samarbejde i grupperne Ginmann/Eivør, Ginman/Jørgensen og ikke mindst med Thomas Blachman i bandet Ginman/Blachman/Dahl.

Zoltan Csörsz bag trommerne er en af de mest efterspurgte trommeslagere i Sverige og kendt for sin alsidighed. Han er ungarer men har boet i Malmø i mange år. Som trommeslager er han i en klasse, hvor kun meget få befinder sig i. Vi har tidligere hørt ham i Danmark, bl.a. som medlem af pianisten Nicolaj Bentzon Brotherhood.

Snyd ikke dig selv for en enestående oplevelse med jazz i absolut verdensklasse på Julins.Billetter kan købes på Ticketmaster https://www.ticketmaster.dk/event/488153